Finhval følges med jordskælvssensor
Man ved ikke meget om den mystiske finhval, Balaenoptera physalus. En ny metode med en jordskølvssensor skal løfte sløret for hvalens hemmeligheder.
Hvalen kan blive længere end 20 meter lange og veje op mod 75 tons. Men derudover ved forskerne meget lidt om, hvor hvalerne befinder sig, og hvad den foretager sig nede i dybet.
Finhvalens enorme størrelse betyder, at sammenstød med både kan være meget alvorlig for begge parter. Viden om hvad den spiser og hvor den opholder sig, kan derfor være med til at sikre dens overlevelse.
Amerikanske forskere er begyndt at identificere hvalen ved hjælp af undervands-seismografer, som normalt bruges til at optage seismisk aktivitet. Gennem tre undersøgelser har forskere for første gang afsløret nogle af dyrets hemmeligheder.
Seismografer blev sænket ned i dybet for 10 år siden for at måle vibrationerne fra jordskælv ved Juan de Fuca Ridge, Washington i USA. Men seismograferne registerede også en masse hvalsang. I 2008 modtog forskerne nok støtte til at kunne betjene udstyret for at kortlægge finhvalens aktivitet.
Finhvalers sang er konstant på 190 decibel under vandet. Det svarer til niveauet fra en jetmotor, skriver Forskning.no.
Ved at kombinere signalerne fra otte seismografer kan forskerne afgøre, hvor hvalerne svømmer, og via analyse kan man skelne hvalerne fra hinanden.
Dax Soule er en ph.d.-studerende og oceanograf ved University of Washington. Han har kortlagt 154 forskellige hvalers svømmeruter. Nogle af dem svømmede syd i vinteren og i det tidlige forår. Soule fandt også en gruppe, der svømmede nordpå i det tidlige efterår. De svømmede hurtigere end de andre, og deres sang havde højere toner.
“De kan være unge hvaler, der ikke har nogen grund til at svømme syd når det er parringstid. Vi kan ikke sige det med sikkerhed, fordi vi ved så lidt om finhvaler. For eksempel ved ingen, hvordan eller hvorfor de siger deres lyde”, siger Soule.
Kilde: Forskning.no