Faldende omsætning hos Erria
Omsætningen hos Erria A/S faldt i årets første kvartal 23 procent til 20,1 millioner kroner sammenlignet med første kvartal 2014. Resultatet efter skat faldt ligeledes fra godt og vel tre millioner kroner i første kvartal sidste år til nu kun 631.000 kroner. Afmatningen har ramt Erria.
”Som tidligere oplyst har afmatningen i nybygningsmarkedet ramt Consulting-segmentet, som oplever tilbagegang i forhold til sidste år. Erria startede ved årsskiftet op med ”Off-Shore Personel Services”, der leverer kvalificeret mandskab til offshoreindustrien. Aktiviteten bidrager allerede på nuværende tidspunkt positivt til koncernens resultat. Det samlede resultat for første kvartal er som forventet lavere end sidste år”, siger Henrik N. Andersen, adm. direktør for Erria A/S.
Driftsresultatet (EBIT) landede på 0,9 millioner kroner mod 4,5 millioner kroner i 2005. Egenkapitalen udgør 17,7 millioner kroner mod 10,0 millioner kroner på samme tidspunkt sidste år.
Ledelsen forventer fortsat, at omsætningen i Erria-koncernen i 2015 vil være i niveauet 80-90 millioner kroner, og at der realiseres et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) i niveauet 5-7 millioner kroner.
Kilde: Erria