Ezion jack-up kuldsejler i sydkinesiske hav
Et af Singapores Ezion Holdings delvist ejede jack-up installationsfartøjer er kuldsejlet i det sydkinesiske hav. Ingen er kommet til skade, da Teras Lyza var ubemandet på tidspunktet for hændelsen, der fandt sted tirsdag. Der er potentiel forureningsfare fra 75 kubikmeter marint brændstof, MGO, i fartøjet.
”På dette tidspunkt er Teras Lyza stadig flydende med bunden opad. Slæbebåden, Teras Eden, fortsætter med at være standby med henblik på sikkerheden for skibsfarten og at holde øje med en mulig forurening, da Teras Lyza har 75 kubikmeter MGO om bord”, siger Ezion i en redegørelse.
Det Singapore-flagede fartøj var på slæb fra Vung Tau i Vietnam til Taichung i Taiwan, da det pludseligt udviklede slagside i agterstavnen, kort før det kuldsejlede. Et team fra Teras Shore Response blev indsat tirsdag.
Ifølge det Singapore-noterede Ezion er Teras Lyza fuldt forsikret, og selskabet forventer ikke nogen væsentlig negativ økonomisk påvirkning af hændelsen.
Selvom Teras Lyza ikke er kontraktligt forpligtet i forbindelse med et muligt job, vil Ezion chartre eller bygge et erstatningsfartøj.
Kilde: TradeWinds