ExxonMobil vil trække sig fra Norge
Den amerikanske energigigant Exxon Mobil har meddelt sine ansatte i Norge, at selskabet har truffet en strategisk afgørelse om at åbne for salg af sine licenser på den norske sokkel.
Et salg kan ifølge en brancheekspert indbringe et sted mellem tre og fire mia. dollar. Selskabet ejer i dag helt eller delvist 20 producerende felter i Norge. Salget sker ifølge ExxonMobil som led i en løbende rationalisering af poteføljen, oplyser selskabet i følge Dagens Næringsliv.
Kilde: Dagens Næringsliv