EU vil undersøge irsk tonnageskat
EU Kommissionen vil undersøge en planlagt ændring af den irske tonnagebeskatning. Ændringen vil bl.a. betyde, at alle time-chartrede skibe vil falde ind under den attraktive tonnagebeskatning.
Sidste år meddelte Irland Kommissionen, at man planlægger at ændre den tonnagebeskatning der blev indført i 2002.
En af ændringerne er, at alle time-chartrede skibe fremover vil falde ind under den attraktive tonnagebeskatning, modsat de nuværende regler, hvor tre time-chartrede skibe er tilladt under tonnagebeskatningen for hvert skib rederiet selv ejer.
Dertil kommer, at de nye regler skal gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2006.
Kilde: TradeWinds