EU støtter fire flydende havmølleparker
Europa-Kommissionen vil støtte fire franske demonstrationsprojekter for flydende havmølleparker. En i Atlanterhavet og tre i Middelhavet. Projekterne omfatter Groix Belle Ile i Atlanterhavet og Golfe du Lion, Eolmed og Provence Grand Large havmølleparkerne i Middelhavet.
Demonstrationsprojekterne vil hver bestå af tre til fire turbiner og vil hver for sig få en samlet installeret kapacitet på 24 MW. Projekterne vil modtage både investeringsstøtte og driftsstøtte. En del af investeringsstøtten udbetales som forskud, der skal tilbagebetales.
De fire demonstrationsprojekter skal bruge hver sin specielle kombination af turbiner, flydende fundament og kabler. Formålet med den offentlige støtte er at afprøve forskellige teknologiske løsninger med det langsigtede mål at teste denne teknologi, før den implementeres i større målestok.
Redaktionen