EU stiller krav for at godkende rederifusion

Fusionen mellem det tyske containerrederi Hapag-Lloyd og det chilenske rederi CSAV går ikke glat igennem EU. Kommissionen vil angiveligt stille krav om, at det fusionere rederi trækker sig ud af nogle af de ruter rederiet sejler på i dag.

Den officielle godkendelse af fusionen ventes først torsdag, men kilder tæt på processen siger til nyhedsbureauet Reuters, at EU's godkendelse vil være betinget af, at det fusionerede rederi trækker sig ud af nogle af de parallelle ruter, som rederierne i dag besejler hver for sig.

Kravet begrundes med hensynet til at sikre fri konkurrence.

Den aftalte fusion, der ventes at træde i kraft ved årsskiftet, vil skabe verdens fjerdestørste containerrederi. Tyske Hapag-Lloyd får den dominerende indflydelse i det nye rederi, der allerede fra start står overfor store udfordringer.

En ny analyse foretaget af Alphaliner viser, at CSAV var det af 17 undersøgte containerrederier der klarede sig dårligst i første halvår 2014.

Kilde: Gulf Daily News

Artikler

09.06.2023|Maritimedanmark.dk

Verdens første selvsejlende, elektriske færge er sat i drift

09.06.2023|Maritimedanmark.dk

Maersk vil teste biobrændstof til tog

09.06.2023|Maritimedanmark.dk

DSV køber el-lastbiler finansieret af intern CO2-afgift

09.06.2023|Maritimedanmark.dk

Danske Rederier: Global klimaafgift bør gå til u-lande

09.06.2023|Maritimedanmark.dk

Terntank og Kongsberg hædret på Nor-Shipping med Next Generation Ship Award

08.06.2023|Maritimedanmark.dk

Hurtigruten afslører koncept for batteri- og vinddrevet krydstogtskib

Copyright 2023