EU lancerer intelligent værktøj for fiskeriet
Flere danske fiskerihavne deltog i sidste uge på European Seafood Exposition i Bruxelles. Under den store messe lancerede EU-kommissær for maritime anliggender og fiskeri, Maria Damanaki, et nyt analyseværktøj for fiskerivarer.
Der er tale om et værktøj med frisk data om mængde, værdi og pris på fiskerivarer gennem hele forsyningskæden. Fra de landes i havn til de vises på hylden i supermarkedet.
Statistikken opdateres dagligt med oplysninger på lokalt og på EU-plan med data om import, eksport og forbrug. Oplysninger, der tidligere var spredt over flere statistikker, formater og sprog, samles nu ét sted. Brugervenligt og gratis.
Statistikken giver et enkelt billede af salgspris, engrospris og udsalgspriser på fx torsk på tværs af EU. Værktøjet øger markedets gennemsigtighed og stabilitet. Det giver samtidig adgang for nye markedsmuligheder og optimering af værdikæden.
Kilde: Danske Havne