EU godkender DFDS svenske havnekøb
KORT NYT: EU-kommissionen har efter en langvarig undersøgelse konkluderet, at det ikke vil virke konkurrencehæmmende, at DFDS i samarbejde med C.Ro Ports overtager Älvsborg terminalen i Göteborg.
DFDS købte tilbage i oktober 2010 ro/ro terminalen i Gøteborg i et joint venture med C.Ro Ports fra Luxembourg. DFDS har en ejerandel på 65 procent mens C Ro Ports har 35 procent.
Kommissionen vurderer, at der er tilpas mange færgeterminaler og færgeoperatører på markedet i Göteborg til, at DFDS overtagelsen ikke vil skabe konkurrencemæssige problemer.
Kilde: sydinvest.dk