Esvagt Cornelia navngivet i Trondheim
Det nyeste Emergency Response & Rescue Vessel (ERRV) i Esvagts flåde ankom den 4. december 2014 til havnen i Trondheim i Norge, hvor fartøjet blev navngivet af Camilla Berg, Senior Contracts Engineer hos Det Norske.
Fartøjet er det fjortende C-type ERRV fra Esvagt. Det blev navngivet ved en ceremoni på krydstogtkajen i Trondheim. Navngivningen markerede Esvagt Cornelias start på en tre-årig kontrakt med Det Norske.
Esvagts C-type ERRV er konstrueret og godkendt til at operere i hele verden. Den opfylder alle regler for standby- og redningsfartøjer. Besætningen er uddannet i overensstemmelse med de relevante standarder. ERRV er udstyret med to hurtige redningsbåde FRB 15C og giver optimal støtte i en nødsituation.
Kilde: Esvagt