Esso chartrer LNG-skib fra Terntank
Terntank har skrevet kontrakt med norske Esso vedrørende en time-charter-aftale for et af rederiets nye LNG-skibe. Terntank Rederi AS har nu afgivet ordre på i alt fire LNG-drevne produkttankskibe, som bygges af kinesiske Avic Dingheng Shipbuilding Co., Ltd.
Det er skibet Ternfjord, som chartres af Esso, og det kommer til at laste ved Essos raffinaderi i Slagen. Udover Ternfjord er to af de nye skibe langtids-chartret af NEOT, North European Oil Trade Oy i Finland, og det sidste skib er chartret af Preem.
Ved at bruge LNG vil SOx-udledningen blive reduceret med 90 procent, mens NOx-udledningen reduceres med næsten 80 procent, og partikeludledningen med over 90 procent. Desuden bliver CO2-udledningen reduceret med 35-40 procent sammenlignet med et produkttankskib på almindeligt brændstof. Skibene bliver udstyret med en dual fuel motor fra Wärtsilä, der gør det muligt at overholde kravene i IMO Tier III uden yderligere rensning af udstødningsgassen.
Det første skib bliver leveret i foråret 2016, og det sidste i begyndelsen af 2017.
Kilde: Sjöfartstidningen/Terntank