Esbjerg Havns udvidelsesplan får grønt lys
Esbjerg Havn er kommet et stort skridt nærmere en stor udvidelse af havnen, efter at Plan & Miljøudvalget har godkendt havnens ønske om at inddrage et stykke af Vadehavet for at skaffe havnen vækstmuligheder. Det skriver JyskeVestkysten.
Udvidelsen er på 760.000 m2, heraf 590.000 m2 havnearealer.
Plan & Miljøudvalget konkluderer på baggrund af en offentlig høring, at en realisering af planerne ikke vil påvirke miljøet og de beskyttede områder i særlig grad.
Næste skridt er et såkaldt dialogmøde mellem havnen, Esbjerg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.
”Det kan godt virke underligt, at vi holder et møde, efter at beslutningen er truffet, men der ligger ikke noget, der kan ændre på, at udvidelsen kommer”, siger Karen Sandrini, formanden for Plan & Miljøudvalget.
Kilde: JyskeVestkysten