Erria sikret kapital til drift året ud
KORT NYT: Det danske rederi Erria har indgået en aftale med sine långivere der indebærer en midlertidig udvidelse af selskabets kreditfaciliteter. Aftalen sikrer rederiets drift frem til den 31. december i år.
Aftalen er nødvendiggjort af et forventet underskud i år på 3,3 millioner kroner.
Meddelelsen om den indgåede aftale med långiverne følger udsendelsen af rederiets årsregnskab, der blev offentliggjort den 7. marts.
Kilde: Erria