Erria på børsen fra den 8. november
Erria skifter nu Dansk AMP ud med Københavns Fondsbørs (OMX). I forbindelse børsnoteringen udbydes der 700.595 nye aktier til kurs 90 med fortegningsret for nuværende aktionærer og 1 mio. nye aktier til markedskurs.
Det fremadstormende rederi Erria udsendte i dag sit børsprospekt (læs hele børsprospektet ved at klikke på linket nederst på siden).
Nytegnings af aktier foregår i to tempi.
De nuværende aktionærer modtager en fortegningsret pr. aktie, og kan med fire fortegningsretter tegne en ny aktie til kurs 90. Tegningsperioden løber fra den 15. november til den 28. november.
Nye aktionærer får tilbudt en million nye aktier, der udbydes til en kurs, der fastsættes kort før emissionen starter. Markedskursemissionen løber fra den 6. december til den 13. december,
Ifølge Erria sker skiftet og aktieudvidelsen for at " skabe en endnu mere effektiv markedsplads for handel med rederiets aktier".
Onsdag den 7. november handles Errias aktier for sidste gang på Dansk AMP. Første handelsdag på OMX er dagen efter, den 8. november.
Ifølge prospektet opdeler rederiet sine aktiviteter i tre hovedforretningsområder: Operation af kemikalietankskibe, operation af tørlast- og containerfeederskibe samt skibsteknisk konsulentvirksomhed.
danskamp.dk/filer/Selskaberne/FabriciusMarine/Borsmeddelelser_pdf/071101_Prospekt.pdf