Erria har tabt 33,8 millioner kroner i år
De vanskelige tider på tankskibsmarkedet forsætter med at sætte sit dybe spor i Erria's regnskab. Rederiet fik i årets første tre kvartaler et samlet underskud på 33,8 millioner kroner, ud af en nettoomsætning på 62,9 millioner kroner.
Underskuddet lå efter 1. halvår på 14,8 millioner kroner, så underskuddet er stigende. Det er dog stadig væsentligt mindre end underskuddet for de første tre kvartaler 2009, der lå på 130,5 millioner kroner. Dette underskud skyldtes dog især nedskrivninger på 90,7 millioner kroner.
Rederiets egenkapital udgjorde pr. 30. september 90,5 millioner kroner, mod 146,7 millioner kroner for et år siden.
I forbindelse med regnskabet for 3. kvartal oplyser rederiet, at man nu har solgt sit sidste containerskib, og fremover udelukkende vil fokuserer på kemikalietank. Salget af det sidste containerskib påfører rederiet et tab på 7,4 millioner kroner, som vil blive bogført i 4. kvartal.
Rederiets totalindkomst fordeler sig således:
Consulting 5, 3 mio. kr. Technical Management
1,5 mio. kr. Commercial Management 6,2 mio. kr. Shipowning -46,7 mio. kr.
Ledelsen skriver i regnskabet, er der på baggrund af driftsprognosen for 2010, og fortsat er et tæt samarbejde med de to hovedbankforbindelser, og at det er bestyrelsens vurdering at Erria's likviditetsberedskab er tilstrækkeligt til at dække årets kapitalbehov.
Ved udgangen af september havde Erria øget afdækningen i kemikaliesegmentet til 40 pct. af de resterende indtjeningsdage i 2010.
Kilde: Erria