Equinor vil levetidsforlænge over 20 felter
Det norske olieselskab Equinor vil søge de norske myndigheder om tilladelse til at levetidsforlænge alle relevante olieinstallationer på norsk sokkel. Equinor har allerede indhentet de første otte tilladelser.
”Levetidsforlængelse er en god måde at udnytte ressourcerne på, da de øger udnyttelsen af de eksisterende felter”, siger Sigve Nylund, executive vice president for Development and Production Norway i Equinor.
Nylund slår fast, at levetidsforlængelserne vil generere arbejde både i land og på felterne, samt omsætning i samfundet.
“F.eks. genererer levetidsforlængelsen af de tre platforme på Gullfaks feltet 1.500 direkte jobs, hvortil kommer den afledte omsætning i land”, siger Sigve Nylund.
Levetidsforlængelsen af Åsgard A vil være udført I 2030, Oseberg East 2031, Gullfaks A, B, and C i 2036 og Snorre A og B i 2040.
Ud over de nævnte felter vil Equinor også levetidsforlænge Heidrun Subsea, Vigdis, Tordis, Troll B og Veslefrikk.
Redaktionen