Equinor indgår store milliardkontrakter
Olieselskabet Equinor (tidligere Statoil) har indgået nye kontrakter om bore -og brøndservice i de norske aktiviteter med Baker Hughes, Halliburton og Schlumberger (i samarbejde med Weatherford) for omkring 30 milliarder NOK. Disse erstatter dagens serviceaftaler, der udløber 31. august.
"Dette er en stor dag for Equinor og den norske kontinentalsokkel. Kontrakterne er de største, vi nogensinde har tildelt indenfor bore- og brøndservice”,siger Pål Eitrheim, indkøbsdirektør, i en pressemeddelelse.
Kontrakterne omfatter de fleste Equinor-opererede felter på den norske kontinentalsokkel og løber over fire år. Tilsammen har kontrakterne en anslået værdi på cirka 30 milliarder NOK. De forventes at beskæftige omkring 2.000 personer fordelt på 17 faste og 8 mobile rigge.
Oven i dette vil der være optioner, der kan forlænge kontrakterne i yderligere 10 år, med udvidelser af to år ad gangen, under forudsætning af, at de præstationsmål, som er fastlagt opfyldes.
Ud over at arbejde på norsk sokkel er også tildelt kontrakter internationalt, hvor Schlumberger får opgaver på Peregrino feltet i Brasilien og Mariner feltet i Storbritannien.
Equinor har også underskrevet et aftalememorandum med Schlumberger om arbejde på en efterforskningsplatform, der endnu ikke er på kontrakt med olieselskabet. Der arbejder også på at forhandle aftaler om arbejde på to andre mobile rigge.
Kilde: E24.no