Engelske containerkunder må til pungen
De britiske containerkunder hos Maersk Line og 15 andre rederier må snart punge ud med "overbelastningstillæg" pga. containerforstoppelse i de britiske havne. Det fremgår af en pressemeddelelse fra sammenslutningen.
Containersammenslutningen, Far Eastern Freight Conference, som har Maersk Line og femten andre containerrederier på medlemslisten indfører fra december et såkaldt overbelastningstillæg på 145 dollars pr. 20-fods container for den britiske vestgående trafik.
Det skriver epn.dk
Containerfragten til Storbritannien er i årets første otte måneder steget med knap 15 pct. i forhold til perioden sidste år. Den høje vækst har givet lange ventetider i de britiske containerhavne, overbelastet landets indenlandske transportsystem og sænket omsætningen af containere, som rederierne har travlt med at få sendt retur til Asien til genopfyldning.
De 16 containerrederier i sammenslutningen er derfor kommet frem til det nye tillæg, som kunderne må punge ud med fra 1. december, men som vil blive revurderet to måneder senere.
Kilde: epn.dk