Emiren af Qatars lystyacht er i Aarhus
En kæmpestor lystyacht med navnet Katara lagde tirsdag til kaj i Aarhus. Den tilhører emiren af Qatar, Tamin bin Hamad Al Thani. Hvad emiren laver i Aarhus er uvist. Men der er jo festuge i byen og sikkert nok at se og opleve.
Katara har den seneste tid sejlet rundt i danske farvande og var den 28. august på besøg på Kronborg inden skibet fortsatte til København. Den 30. August var fartøjet i Skagen og tirsdag ved middagstid befandt det sig ud for Juelsminde, hvor der var en mindre båd i land, inden skibet fortsatte og om eftermiddagen gik til kaj i sydhavnen i Aarhus.
Katara er ifølge internet-leksikonet Wikipedia med sine 124,4 meter verdens i øjeblikket 15. længste lyst-yacht. Til sammenligning måler kongeskibet Dannebrog kun 78 meter. Den er bygget i 2010 på Lürssen værftet i Bremen i Tyskland og har kostet omkring 1,8 milliarder kroner.
Yachten ligger i øjeblikket ved kaj 129 i Sydhavnen i Aarhus, hvor den efter oplysninger på Aarhus Havns hjemmeside bliver liggende til midnat.
Redaktionen