El Faro-ejer søger retsbeskyttelse mod krav
Tote Services Inc har fredag søgt fritagelse fra eller begrænsning af ansvar ved US District Court i Jacksonville, Florida, i henhold til amerikansk søret og hævder, at El Faro i alle henseender var sødygtig og tilstrækkeligt bemandet, så rederiet ikke bærer ansvar for tabet.
”Får Tote medhold, kan selskabets højst komme af med en erstatning på en million dollar eller omkring 30.000 dollar, for hvert af de 33 besætningsmedlemmer, der omkom”, siger Kurt Arnold, advokat for et af ofrenes familier.
Bestemmelser i amerikansk søret kan begrænse en skibsejers økonomiske ansvar til enten værdien af skibet og dets last efter en katastrofe eller til en værdi baseret på fartøjets tonnage, ifølge Arnold fra Houston firmaet Arnold & Itkin.
Han anlagde onsdag den fjerde retssag mod rederiet på vegne af en familie til et omkommet besætningsmedlem, der hævder, at skibet ikke var sødygtigt. Et eventuelt erstatningskrav er ikke offentliggjort.
I sin domstolsansøgning har Tote bedt om et maksimalt ansvar på ikke mere end cirka 15 millioner dollar. Rederiet anmodede også retten om at nedlægge et forbud mod retsforfølgning samt andre eventuelle retskrav, der rejses på grund af tabet af El Faro.
Kilde: The Star online