Edith Kirk redder to mænd i Middelhavet
Edith Kirk, der er ejet af KIRK Shipping og opereret af Lauritzen Tankers, reddede om morgenen 1. Juledag, to mænd der havde været meldt savnet i Middelhavet i tre dage.
Tidligt om morgenen den 25. december, modtog besætningen på Edith Kirk information om, at to mænd i et mindre fartøj var meldt savnet af deres familier.
Mindre end en time senere fik besætningen øje på to mænd der vinkede med rødt flag fra en mindre båd.
Edith Kirk satte øjeblikkeligt kurs mod den drivende båd og kastede en line til mændene for at holde båden tæt til skibet.
”Vi gav de overlevende vand og mad. De var meget sultne efter hverken at have fået vådt eller tørt i 3 dage”, siger Colin Lobo, kaptajn om bord på Edith Kirk.
En halv time senere ankom kystvagten for at bjærge de to søfarende. Kystvagten samt de søfarendes familer takkede besætningen om bord.
”At redde to liv var den bedste julegave at kunne give. Jeg er virkelig stolt over mine officerer og resten af besætningen for deres parathed og indsats i forbindelse med redningen. Gud velsigne dem og deres familier”, siger kaptajn Colin Lobo.
Kilde: J. Lauritzen