Dykkerpark begravet i havneslam
Da dykkerparken Salling Aqua Park ved Glyngøre sidste år blev indviet af kronprisen, så det ud til at blive en stor succes. Men knap et år senere er dykkerparken ved at drukne i slam fra en nærliggende havneudbygning.
”Vi kan ikke med glæde i øjnene sige, at vi har en fantastisk dykkerpark herude, når vi har op til en halv meter slam på bunden. Nogle steder ligger det som i driver”, siger Peter Andersen, der er dykker i Glyngøre.
Slammet kommer fra Glyngøre og Nykøbing havn, der ligger bare 400 meter fra dykkerparken. Her er de i gang med at lave en havneudybning, og det giver noget affald i form af slam.
Det har kostet 2,8 mio. kr. at etablere dykkerparken, og den har været tre år undervejs, skabt primært af frivillige.
Nu vil Skive Kommune se nærmere på, hvordan man kan løse problemet, og det ender sandsynligvis med, at man sørger for, at affaldet fra havneudbygningen kommer et andet sted hen.
Kilde: TV Midt Vest