Dryad: Dansk piratkamp en vigtig milepæl
Ildkampen mellem pirater og danske specialstyrker fra fregatten Esbern Snare i Guineabugten, der førte til at fire pirater blev dræbt og fire taget til fange - heraf en såret – er en vigtig milepæl i kampen mod pirateri ud for Vestafrika. Det vurderer det anerkendte sikkerhedsfirma Dryad Global.
”Hændelsen, der involverede den danske flåde og 4 piraters død, repræsenterer en vigtig milepæl i udviklingen af pirateri i Guineabugten”, skriver Dryad Global i en kommentar til hændelsen.
”Selvom det er en logisk konsekvens af, at flådestyrker er indsat for at beskytte kommerciel skibsfart mod truslen om kapring og kidnapning, er det første gang, hvor formodede pirater er blevet dræbt af et internationalt flådefartøj, der opererer i regionen”.
”Den danske flåde er en højtuddannet og formidabel maritim styrke, der menes at have handlet i selvforsvar, mens de forsøgte at opbringe et mistænkeligt fartøj. Pirater der fortsætter med at angribe handelsskibe i Guineabugten, vil næppe blive væsentligt afskrækket fra at udføre sådanne operationer i fremtiden, men denne hændelse viser den danske regerings har til hensigt at gribe ind i regionen, med udgangspunkt i sit suveræne mandat. Det bredere spørgsmål er, om en multinational koalition kunne hjælpe nationer med at bære byrden og ikke overlade det til individuelle nationers flåder”, slår Dryad Global fast.
Redaktionen