DP World London Gateway åbner i aften
Klokken 23 onsdag aften ankommer containerskibet MOL Caledon som det første skib til London Gateway, den nye storhavn på Themsen 39 kilometer øst for London. Havnen er den første der er bygget i Storbritannien i mere end to årtier.
Terminalen, der har kostet mere end 1,5 milliarder pund, er opført af Dubai havneselskabet DP World. Havnen råder over 2,7 kilometer kaj og et meget stort bagland med lagerbygninger og plads til mange tusinde containere.
Den nye terminal råder over kraner der uden problemer kan række ud over Maersk Lines nye Triple-E skibe, en kapacitet som Felixstowe og Southampton dog også råder over.
Kilde: Financial Times