DP World investerer 3,8 mia. kr. i Senegal
DP World, der konkurrerer med A.P. Møller-Mærsks havneforretning APM Terminals, vil investere små 3,8 milliarder kroner i opførelsen og driften af en containerterminal i Senegal.
Nyhedsbureauet Direkt skriver, at det i juni ifølge flere arabiske medier forlød, at investeringen i Port Du Future i Dakar, Senegals hovedstad, vil komme op på gode 2,1 milliarder kroner, men nu har DP World lagt mere end 1,5 milliarder kroner oven i det beløb. Det fremgår af en meddelelse fra DP World.
For et par dage siden meddelte DP World, at selskabet vil på børsen i Dubai og London for at skaffe 18,5 milliarder kroner i kapital til yderligere udvidelser. Det svarer til godt 30 procent af aktierne i selskabet.
DP World har i sit meget ambitiøse investeringsprogram planlagt investeringer for de 18,5 milliarder kroner over de kommende fem år og har blandt andet satset på et stort engelsk havneprojekt.
Kilde: Borsen.dk
