DONG vælger igen Vestas 8,0 MW mølle
DONG Energy opdeler offshore udviklingsprojektet, Walney Extension, i fase 1 og 2, hver med en kapacitet på 330 MW. MHI Vestas Offshore Winds V164 8,0 MW havmølle er blevet som foretrukken til den første fase, og deres britiske fabrik på Isle of Wight skal levere vingerne til projektet.
”V164 8,0 MW-vindmøllens performance har været afgørende for vores beslutning om at vælge denne vindmølle til første fase af Walney Extension-udviklingsprojektet”, siger Samuel Leupold, der er Executive Vice President i DONG Energy Wind Power.
Walney Extension har allerede fået tildelt en 'Contract for Difference' i henhold til reformen af det britiske elmarked og dets 'FID-Enabling'-regime.
I november 2014 gav den britiske klima- og energiminister tilladelse til at gennemføre projektet.
DONG Energy og MHI Vestas Offshore Wind har allerede en aftale om levering af 32 styk V164-8,0 MW-vindmøllen til Burbo Bank Extension Havmøllepark. De seneste år har DONG Energy ellers haft Siemens som næsten fast leverandør af møller til havmølle-projekter.
”Vestas kan bekræfte, at MHI Vestas Offshore Wind er blevet valgt som foretrukken leverandør til levering af V164-8.0 MW-møllen til fase 1 af Walney Extension Offshore Wind Farm-projektet med en samlet kapacitet på 330 MW. Så snart projektet udmønter sig i en fast og ubetinget ordre, vil Vestas offentliggøre det”, skriver selskabet i en meddelelse til Fondsbørsen i dag.
Kilde: DONG Energy