Dong sælger ud af britisk vindmarked
Dong Energy er på vej til at sælge ud af en af sine største britiske vindmøllefarme, Walney. Det skriver den britisk avis The Sunday Times og nævner, at årsagen til salget er, at vindmølleparkens økonomi er løbet løbsk.
"Sagen er, at disse projekter kræver enorme mængder af kapital, og det er blevet meget svært at retfærdiggøre. Entusiasmen omkring disse projekter har fortaget sig", siger en anonyme kilde til avisen.
Dong Energy skal angiveligt have sat Rothschild til at sælge ud af sine vindmølleprojekter, skriver avisen.
Jacob Pedersen, analytiker af energisektoren i Sydbank, undrer sig dybt, hvis den britiske avis har ret i sine antagelser.
"Det vil være et markant skift i Dong Energys strategi og reelt virker det som en kovending. Dong Energy har satset ensidigt på den dyreste form for vindmølleprojekter, nemlig vindmøller til havs, hvor vindmøller på land i dag er en bedre forretning, og man kan da undrer sig over denne satsning fra Dong Energy. Men jeg tvivler kraftigt på, at Dong Energy skulle have regnet forkert på disse projekter", siger han til dagbladet Børsen.
Dong Energy siger selv, at man ikke kommenterer spekulationer og rygter i markedet
Kilde: Dagbladet Børsen
