Dong indgår leasingaftale med Isle of Man
Dong Energy har indgået en leasingaftale med myndighederne på Isle of Man, som giver Dong Energy tilladelse til at undersøge mulighederne for at udvikle en havmøllepark i farvandet 6-12 miles øst for øen. Det vil tage flere år, før det er klarlagt, om området egner sig til en havmøllepark eller ej.
”Vi er glade for at underskrive denne leasingaftale med styret på Isle of Man, som gør det muligt for os at udføre de nødvendige undersøgelser for at se, om vi kan fortsætte med vores planer om at bygge en offshore vindmøllepark ud for Isle of Man’s østkyst”, siger Benj Sykes, leder af Asset Management for Wind Power hos Dong Energy i Storbritannien.
”Vi er stadig i de meget tidlige stadier, men denne aftale betyder, at vi kan fortsætte med at vurdere vitale faktorer såsom vindhastigheder og jordbundsforhold, der er afgørende for at vurdere projektets levedygtighed”, tilføjer han.
Hvis det viser sig, at forholdene ikke er egnede til en havmøllepark, vil Dong Energy levere sitet tilbage til styret på Isle of Man. Hvis der bliver bygget en havmøllepark, vil byggeriet først finde sted efter 2020. Det forventes, at en mulig vindmøllepark vil blive på op til 700 megawatt.
Kilde: Dong Energy