DONG henter investor direktør hos Maersk
Henrik Brünniche Lund blev i går ansat som Investor Relations-direktør i DONG Energy. Henrik Brünniche Lund kommer senest fra en stilling som Head of Investor Relations i Mærsk Group. Han er 50 år, uddannet cand. oecon. og har erfaring fra en række banker, bl.a. Danske Bank.
Henrik Brünniche Lund tiltræder den 1. marts 2016. Han får ansvaret for Investor Relations med direkte reference til DONG Energy’s finansdirektør Marianne Wiinholt. Han overtager stillingen efter Allan Bødskov Andersen, der fortsætter som chef med ansvaret for de to områder Group Treasury and Risk Management.
Jobskiftene ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte finansielle forventninger til regnskabsåret 2015 eller det forventede investeringsniveau for 2015-2016.
Kilde: DONG Energy