DONG Energy får nyt navn
DONG Energy gennemførte fredag den 29. september salget af sin upstream olie- og gasforretning til INEOS. Som led i transaktionen er cirka 430 medarbejdere blevet overført fra DONG Energy til INEOS. Selskabet har derfor besluttet at ændre navn.
Logoet, der bliver skiftet ud.
Som følge af den omfattende strategiske omstilling fra sort til grøn energi skifter DONG Energy nu navn. Administrerende direktør Henrik Poulsen vil på et møde i dag for DONG Energy's medarbejdere offentliggøre det nye navn.
Mødet finder sted klokken 10.30 på: Nesa Allé 1, 2820 Gentofte i Danmark. Henrik Poulsen vil efter mødet stille op til interview. Mødet bliver streamet via dongenergy.com, og alle interesserede har mulighed for at følge livestreamingen via dette link
Beslutningen får ingen indflydelse på DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2017 eller på det forventede investeringsniveau, der er meldt ud for 2017.
Kilde: DONG Energy