DONG byder på Anholt havmøllepark
DONG Energy har indgivet et bindende bud til Energistyrelsen på retten til at opføre en 400 MW stor havmøllepark ved Anholt i. Hvis DONG Energy får tildelt koncessionen forventes den samlede investering at udgøre op til 10 milliarder kroner.
"Opførelsen af Anholt havmøllepark bliver en betydningsfuld milepæl inden for udbygningen af vedvarende energiproduktion herhjemme. DONG Energy har opført halvdelen af verdens største havmølleparker og er dermed blandt markedslederne på området. Samtidig vil projektet passe godt ind i vores 85-15 plan for at forøge vores portefølje af vedvarende energi markant og reducere CO2-udledningen. Det er derfor naturligt for os at byde ind på Anholt havmøllepark", siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy.
Anholt havmøllepark forventes at levere den første strøm i 2012 og stå færdig i 2013. Parken vil kunne levere CO2-fri strøm svarende til 400.000 danske husstandes årlige forbrug eller fire procent af Danmarks samlede elforbrug.
Vinderen af Anholt havmøllepark forventes at blive offentliggjort den 19. april.
Kilde: DONG Energy