Dong åbner officielt Westermost Rough
Dong Energy har annonceret, at den officielle indvielse af Westermost Rough havvindmøllepark vil finde sted den 1. juli. Den sidste af de 35 møller blev rejst i marts og havmølleparken var sidst i maj oppe på fuld operativ effekt.
Westermost Rough. Foto: Dong Energy.
Westermost Rough, som ligger ud for den britiske østkyst, er den første havmøllepark, der benytter Siemens’ 6MW gearløse havmølle i kommercielt omfang. Der er oprettet et center for havmølleparkens drifts - og vedligeholdelsesteam på Royal Dock i Grimsby.
Westermost Rough er et joint venture mellem DONG Energy, der ejer 50 procent og dets partnere Marubeni Corporation og UK Green Investeringsbank, der begge ejer 25 procent.
Kilde: offshorewind.biz