Slået op d. 23.12.2025
DISKO LINE A/S – 12 Pax-skipper til Diskobugten, Grønland
Vil du sejle i nok verdens smukkeste farvand til sommer – og samtidig spille en vigtig rolle i at holde Diskobugtens byer og bygder forbundet?
Foto: Disko Line
DISKO LINE A/S - Targa-skipper til Diskobugten
Så er du måske vores nye 12 Pax-skipper hos Disko Line A/S.
Disko Line varetager rutesejlads for Grønlands Selvstyre i Diskobugten, Midtgrønland og Sydgrønland. Hertil anvendes primært rederiets hurtige 12-passager både. Ud over at være bindeled mellem Diskobugtens byer og bygder, løser vi diverse charter-opgaver og sejler vi med turister for Disko Line Explorer på f.eks. hvalsafari, isfjordssejlads og midnatssejlads.
Disko Lines grundpiller hviler på sikkerhed, pålidelighed og god service. Som skipper er du ansvarlig for at navigere trygt og effektivt under hensyn til vejr- og is forholdene i Grønland. Du har det overordnede ansvar for sikkerheden ombord overfor både passagerer, skibet og det øvrige mandskab.
Gode kommunikationsevner er nødvendige, da du forventes at kunne kommunikere effektivt med både mandskabet, passagererne og havneautoriteter.
Stillingen er baseret i Ilulissat, og da der er tale om dagssejladser, vender du hjem til dit logi hver aften.
Vi sejler i Diskobugten i perioden 15. maj – 15.november.
Dine opgaver
- Navigation og sejlads i arktiske farvande
- Effektiv og sikker manøvrering af skibet både i havne og ved anløb af broer
- Sikre høj sikkerhed for passagerer, mandskab og skib
- Koordinere med havneautoriter og kolleger i flåden
- Være en god repræsentant for Disko Line
Din profil
- Du er Kystskipper, Bedstemand eller har Erhvervsduelighedsbevis.
- Har LRC eller GOC radiocertifikat.
- Du har erfaring med manøvrering af hurtiggående 12 Pax både i havn og ved anløb af broer mv.
- Du er udadvendt og god til at kommunikere med andre, både passagerer og kolleger.
- Du kan arbejde minimum i tre sammenhængende måneder mellem 15. maj og 15. november
- Trives i et flersprogligt og kulturelt mangfoldigt miljø
(Dansk er sikkerhedssprog, men mange kollegaer er grønlandsktalende)
Hos Disko Line får du:
- En unik arbejdsplads i et af verdens mest storslåede naturområder
- Mulighed for at gøre en reel forskel for det grønlandske samfund
- Et stærkt team af dedikerede kolleger
- En hverdag med både ro og udfordringer – og med udsigt, du aldrig glemmer
Løn og ansættelsesvilkår
Disko Line tilbyder en attraktiv løn på timelønsvilkår.
Der er tale om dagssejlads.
Disko Line kan tilbyde logi til afregning efter gældende skatteregler.
Ansøgning
Din ansøgning, CV og kopi af stillingens påkrævede certifikater sendes via rekrutteringsportalen her.
Samtaler afholdes løbende fra 1. februar og frem - og vi ansætter løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os på job@topas.dk.
Om Disko Line
Disko Line A/S blev etableret i 2004 og har udviklet sig fra et lille rederi med ét skib til Grønlands største passagerrederi med 3 skibe og 14 både, med plads til 12–113 passagerer. I dag udfører vi bl.a. rutesejlads for Selvstyret, turistsejlads under Disko Line Explorer samt charteropgaver for private og specialopgaver.
Disko Line er et velfunderet grønlandsk selskab med en engageret og rutineret medarbejderstab med stort lokalkendskab til sejlads i de grønlandske farvande. Vores fornemste opgave er at holde Grønlands byer og bygder i Diskobugten, Midt- og Sydgrønland forbundet således at befolkningen og turismen får bedre kår at rejse under. Vores værdier bygger på sikkerhed, service, brugervenlighed, respekt og punktlighed.
Disko Line er en del af Topas Explorer Group, som arbejder inden for turisme, transport og hotelbranchen. Siden vores første rejse til Marokko i 1973 har vi været drevet af nysgerrighed, eventyrlyst og ønsket om at skabe begejstring for både gæster og medarbejdere
