DFDS udvider på Rotterdam – Immingham
DFDS ruten Rotterdam – Immingham har i et stykke tid oplevet stor interesse for mere kapacitet og flere afgange på den allerede ekstremt travle rute. Fra den 2. oktober indsætter rederiet derfor Friedrich Russ som fjerde skib på ruten.
“Vores kunder kan nyde godt af lidt ændrede afgangstider. Om eftermiddagen får vi afgang klokken 15.00 i stedet for 14.00, og om aftenen klokken 20.45 i stedet for 20.00. Det betyder, at kunderne kan ankomme senere til terminalen og
udnytte deres trailere mere effektivt”, siger Route Director for Holland, Mikael Mortensen.
Skibet har kapacitet til 110 trailere og 11 chauffører, og kan klare tre rundture om ugen. Det betyder, at kunderne kan vælge mellem to daglige afgange fra mandag til lørdag, en om eftermiddagen og en om aftenen. Der bliver desuden en fast søndagsafgang klokken 10.00 fra Rotterdam og 17.00 fra Immingham.
De fire skibe på ruten, CORONA SEAWAYS, FIONIA SEAWAYS, SUPER FAST BALEARES og FRIEDRICH RUSS gennemfører i alt 12 ugentlige rundture.
Kilde: DFDS