DFDS oplever fragtvækst over Kanalen
DFDS oplevede i februar en samlet vækst i fragtvolumenerne på 4,5 pct. mens fragten på færgerne over Den Engelske Kanal steg med 4. pct. i forhold til samme måned i 2020. Til gengæld blev passagertallet ikke overraskende udsat for et voldsomt fald på 92 pct.
Fragtvolumenerne på Nordsøen blevet drevet af øget kapacitet og en fortsat stabilisering af handlen mellem Storbritannien og EU, specielt i forhold til importen til de britiske øer. Volumenerne på den nye direkte rute mellem Irland og Frankrig ligger fortsat over forventningerne, skriver DFDS i en meddelelse.
Rederiet oplevede også vækst i Østersøen og på Middelhavet i februar måned sammenlignet med samme måned i fjor.
I forhold til passagertransporten faldt antallet med 92 pct. som en konsekvens af den negative påvirkning fra rejserestriktionerne, der har lukket ruterne Oslo-Frederikshavn-København og på kanalen.
Kilde: DFDS