Den sidste olie fjernes fra Fu Shan Hai
Forsvarets Materieltjeneste har indgået kontrakt med JD Contractor om at tømme Fu Shan Hai for olie. Arbejdet med at tæmme skibet for olien går i gang i næste uge og skal være overstået 15. november. Det skriver Bornholms Tidende.
Det kinesiske skib M/S Fu Shan Hai gik ned på 70 meters dybde i Bornholmsgattet den 31. maj 2003 med en last på 60.000 tons gødning. Skibet sank efter kollision med det cypriotiske fragtskib M/S Gdynia. Vraget ligger på en position tre sømil nord for Hammeren på Bornholm.Søværnet vurderer ifølge avisen at der er op til 250 tons olie om bord.
Efter 10 år på havbunden vokser risikoen for, at skibets tanke skal lække og den resterende olie og andre skadelige kemikalier skal slippe ud og medføre forurening.
Det var et af Sveriges og Danmarks største olieudslip, der skete i 2003, hvor olie fra skibet FU SHAN HAI skyllede op på kysten i begge lande.
Kilde: dr.dk/P4/Bornholm