Del af Viking Supply -kontrakt annulleret
Viking Supply indgik i oktober 2013 en aftale med et større olieselskab om charter af fire AHTS skibe, Kontrakten gælder for boresæsonerne 2014 og 2015, med mulighed for forlængelse i årene 2016 og 2017. Kontrakten for Loke Viking er nu blevet annulleret før tid.
Viking Supply Ships har modtaget opsigelse af charteraftalen for AHTS skibet Loke Viking. Opsigelsen gælder for sæsonen i 2015, og de resterende optionsperioder, der var indeholdt i kontrakten i henhold til kontrakten.
Viking Supply Ships har ifølge kontrakten ret til en kompensation for den førtidige opsigelse af charterkontrakten for skibet.
Den samlede værdi af kontrakten, der omfatter AHTS-fartøjerne: Loke Viking, Magne Viking, Brage Viking og Balder Viking, var i den faste periode, inklusive mobiliseringsomkostninger, på omkring 650 millioner kroner.
Kilde: AB Transatlantic