Dansker overlever helikopter nødlanding
En dansker der sammen med syv andre befandt sig om bord på en Sikorsky S-76 helikopter, der torsdag blev tvunget til at nødlande på havet efter et mislykket landingsforsøg på et offshore efterforskningsskib ud for Malaysia, er sluppet fra ulykken med livet i behold.
Ifølge en officiel meddelelse fra det malaysiske olieselskab Petroliam Nasional Berhad har også de syv andre om bord værende overlevet nødlandingen der skete i hårdt vejr 98 sømil fra Malaysias kyst.
De otte personer, seks passagerer og to besætningsmedlemmer pådrog sig alle mindre skader ved nødlandingen, og er nu fløjet til behandling på et hospital, efter at de blev samlet op af havet af et fartøj der tilfældigt befandt sig i nærheden af nedstyrtningsstedet.
Helikopteren sank efter nødlandingen.
Navnet på den danske statsborger er endnu ikke kendt, det vides blot at han ligesom de fem øvrige passagerer arbejder alle for en underleverandør til det malaysiske olieselskab.
De otte personer der befandt sig om bord på helikopteren kommer fra hhv. Frankrig, Canadam Norge, Finland og Danmark.
De malaysiske myndigheder har indledt en undersøgelse af årsagen til ulykken.
Siden år 2000 er 97 helikoptere styrtet ned eller nødlandet. To ud af tre om bord værende er
sluppet fra ulykken med livet i behold.
Kilde: Rigzone