Danske Rederier får ny næstformand
Det bliver Caroline Pontoppidan, Executive Vice President i Maersk, som indtræder i Danske Rederiers bestyrelse som ny næstformand. Caroline Pontoppidan skal formelt vælges til bestyrelsen på den kommende generalforsamling.
Foto: Maersk.
”Vi er i fuld gang med den grønne omstilling af skibsfarten, som er en kæmpe og kompleks opgave i Danmark og globalt. Derfor har vi brug for kompetente kræfter i vores bestyrelse, som kan udstikke kursen for Danske Rederiers arbejde. Jeg er derfor glad for, at Caroline Pontoppidan har sagt ja til at træde ind i
bestyrelsen, og jeg er sikker på, at hun kommer til at bidrage positivt til dansk skibsfarts succes”. siger Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier og CEO i Torm.
Caroline Pontoppidan, der allerede har påbegyndt sit arbejde på et bestyrelsesmøde mandag, overtager næstformandsposten efter Palle Brodsgaard Laursen, der er Chief Fleet & Technical Officer i Maersk.
-mauh