Danske Maritime fremviste støtteskib
Danske Maritime fremviste fredag aften i samarbejde med Naval Team Danmark og Søværnets Operative Kommando det danske støtteskib Absalon, der til lejligheden var ankret op ud for Allinge.
Direktør i Danske Maritime Jenny Braat sagde sin tale om bord på støtteskibet, at Absalon er et godt eksempel på de fremragende kompetencer den maritime industri herhjemme råder over.
”Vi kan desværre ikke længere bygge skibe der er helt så store, men vi råder stadig over den innovative viden der ligger bag de to støtteskibe og tre fregatter. Og det er en viden som vi gerne vil stille til rådighed, også for andre lande”, sagde Jenny Braat i sin tale til de halvt hundrede deltagere, hvoraf mange var politikere.
Arrangementet sluttede ved solnedgang, hvor deltagerne blev sejlet tilbage til Allinge i støtteskibets små hurtige gummibåde.
Redaktionen