Danske kyster kan ende som skibskirkegårde
Danmarks Naturfredningsforening, DF, ønsker, at staten griber ind overfor skibsvrag og lader de ansvarlige betale. Miljøministeriet nægter at gøre noget for at fjerne kystnære skibsvrag, hvis de ikke udgør en trussel for havmiljø, fiskeri og sejladssikkerhed.
Arkivbillede fra ophugningsstrand i Alang.
”Skibsejere kan jo spekulere i at dumpe udtjente skibe ved at sætte dem på grund i danske farvande”,
siger Henning Mørk Jørgensen, der er havbiolog ved Danmarks Naturfredningsforening til Ingeniøren.
Danmarks Naturfredningsforening finder det skamløst, og er klar til at gå rettens vej, for at få fjernet de kystnære skibsvrag, så der ikke opstår en situation, hvor Danmark ender med at fungere som en international skibskirkegård.
”Skibsvrag, som ikke udgør en trussel eller fare, får normalt lov at ligge. For eksempel kræves skibsvrag, der ud fra en æstetisk betragtning, må anses for at være uskønne, ikke fjernet efter gældende regler. Der er således ingen øvre tidsgrænse for harmløse kystnære skibsvrag”, skriver Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen i et svar til Folketinget.
Miljøministeriet skriver i et svar til Ingeniøren, at hvis skibene ikke er en trussel mod miljøet eller beskyttelsesinteresserne, vil man ikke bekymre sig om at fjerne vragene eller holde tal på, hvor mange der findes.
Ifølge de seneste tal, der går helt tilbage til 2010, ligger der mindst 30 skibsvrag og efterladte skibe i danske farvande. Tallet kan dog være større, da det bygger på frivillige indberetninger fra DF, havne og kommuner.
Læs mere om hvilke muligheder staten har for at gribe ind HERYour text to link...
Kilde: Ingeniøren
