Dansk fregat sendt ud i kulden
Fregatten Niels Juel deltager i disse dage i øvelsen COLD RESPONSE 2016 i Norge, der er det norske forsvars store vinterøvelse. I øvelsen deltager 30 skibe, 40 helikoptere, maritime patruljefly og B-52 bombefly. I alt cirka 15.000 soldater fra 14 lande.
Niels Juel sejler hele øvelsen sammen med Standing NATO Maritime Group One med spanske, britiske og norske skibe. Øvelsen foregår ud for den norske kyst nord for Trondheim, der på denne årstid ikke ligefrem er præget af plusgrader ag magsvejr.
Efter at have passeret polarcirklen, skal gruppen de næste par dage sejle sydover og gennemføre en række afvisningsopgaver for søværts angreb nord på den nordlige del af Norge.
Opgaven for det danske krigsskib er blandt andet at sikre adgangen for en stor amfibieoperation med landsætninger fra de hollandske landgangsfartøjer Johan de Witt og Rotterdam.
Kilde: Forsvaret