Cypern vil vaccinere 40.000 søfolk mod Covid
Debatten om hurtig vaccination af søfarende har været i gang siden den første vaccine kom frem, men nu vil Cypern gøre noget ved det: 40.000 søfolk, der enten sejler på skibe under cypriotisk flag, eller på anden måde er tæt knyttet til landet, vil blive tilbudt stikket, der kan holde dem fri af sygdommen.
Cypern vil vaccinere alle søfolk på skibe under cypriotisk flag eller skibe, der iøvrigt har en tæt forbindelse til landet, f.eks. fordi, de er under management af et cypriotisk firma.
Vaccineprogrammet vil ifølge en pressemeddelelse udsendt på de Søfarende dag i fredags omfatte 40.000 søfolk og vil blive tilbud efter først-til-mølle princippet så længe lagret rækker.
Vaccinen blev blive tilbud gratis til søfolkene - betalt af de cypriotiske myndigheder.
“Vi er fortsat optaget af at finde en realistisk tilgang til et globalt vaccinationsprogram for de søfarende. Dette ansvar starter på det nationale niveau, og det er derfor, vi tilbyder vaccine til alle søfolk på Cypern-flagede og skibe under cypriotisk management,” udtaler Vassilios Demetriades, der er vicesøfartsminister på Cypern.
Cypern har Europas største koncentration af shipmanagementselskab, der opererer anslået 4 pct. af verdensflåden.
Omkring 2.200 skibe er opereret fra Cypern af omkring 200 forskellige selskaber. Cypern er nummer 11 på listen over verdens største skibsregistre og det tredje største i Europa.
Kilde: TradeWinds