CT Offshore fuldfører installationsarbejde
I sidste uge blev endnu et projekt afsluttet af CT Offshore. I alt 44 inter-array-kabler blev med succes installeret og nedgravet på DONG Energys havmøllepark Borkum Riffgrund 1. Arbejdet blev udført af kabellægningsfartøjet Sia.
”De værdifulde erfaringer fra West of Duddon Sands og Gwynt Y Mor-projekterne tidligere i år har spillet en vigtig rolle for at sikre en smidig afvikling projektet”, siger Hans Peter Johannsen, direktør for Project Management.
”Det har været vores første store projekt i tysk farvand og vores ROV og nedgravningsteam har formået at begrave kablerne ved hjælp af VOS Sympathy fartøj efterfulgt af undersøgelsesfartøjet MV Sander 2", fortsætter Hans Peter Johansen.
Det næste store projekt som venter CT Offshore er installation af Gode Wind 2 og 1. En kontrakt, som selskabet blev tildelt tidligere på året.
Det er Dong Energy, der står for arbejdet med etablering af havmølleparken Borkum Riffgrund 1, som kommer til at indeholde 77 møller, 37 kilometer nord for øen Borkum. Borkum Riffgrund 1 ventes klar til drift i oktober 2015, hvor havmølleparken vil kunne forsyne 320.000 tyske husstande med elektricitet.
Kilde: CT Offshore