Disko Line A/S

Slået op d. 10.09.2025

Crewing/HR Manager hos Disko Line A/S

Vil du være med til at holde skruen i vandet i nok verdens smukkeste farvand? Og samtidig spille en vigtig rolle i at holde Grønlands byer og bygder forbundet?

Stilling
Crewing/HR Manager
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Grønland
Arbejdssted
Ry, Ilulissat, Grønland
Kontaktmail
ksh@diskoline.gl
Telefonnummer
53884231
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Foto: Topas

Så bliv en del af Disko Line Teamet i denne nyoprettede stilling som rederiets Crewing/HR Manager

Disko Line A/S søger en Crewing/HR Manager til vores passagerrederi i Grønland, som får ansvaret for at sikre, at vores fartøjer er tilstrækkeligt og effektivt bemandet året rundt samt bistå rederiets øvrige afdelinger med ansættelser og andre personalerelaterede opgaver.

Du vil referere til rederiets Tekniske Chef og have et tæt samarbejde med Disko Lines Tekniske Chef, Besætningskoordinator og koncernens øvrige HR-medarbejdere.

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du vil have din arbejdsplads både i Grønland og Danmark efter nærmere aftale.

Kendskab til rederibranchen er en forudsætning.

Dine nøgleopgaver vil være:

  • Rekruttering og ansættelse - af kvalificerede medarbejdere
  • Administration af Disko Lines Jobportal - annoncer, ansøgninger og arbejdstilladelser
  • Træning og udvikling - koordinering af træningsprogrammer, certificeringer og færdighedsopgraderinger for besætningsmedlemmer.
  • Personaleadministration - håndtering af kontrakter, ansættelsesforhold og andre administrative opgaver relateret til besætningsmedlemmer.
  • Fremtidssikring – fokus på uddannelse og udvikling af grønlandske og danske medarbejdere
  • Understøtte - et positivt arbejdsmiljø samt sikre at Disko Line tilbyder sine medarbejdere konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår
  • Sikkerhed - fremme en kultur af sikkerhed og tryghed og sikre, at alle besætningsaktiviteter overholder relevante maritime love og regler.

Din profil:

  • Maritim erfaring indenfor besætningsledelse, maritim HR, skibsledelse eller lignende arbejde.
  • Stærk forståelse af maritime operationer, regler og branchepraksis.
  • Erfaring med rekruttering, træning, coaching og gerne personaleledelse
  • Evne til at kommunikere effektivt med forskellige individer og opbygge stærke relationer og netværk.
  • Skarp til at spotte udfordringer og finde smidige, respektfulde løsninger i samarbejde med andre
  • Evne til at tilpasse sig skiftende omstændigheder og udviklende branchestandarder.
  • Gerne erfaring med HR og administrative systemer (vi anvender HR-ON Recruit/Staff og Marad)

Løn og ansættelsesvilkår

Individuel løn forhandles efter kvalifikationer

Ansøgning

Din ansøgning og CV sendes via rekrutteringsportalen her.

Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Vil du vide mere?

Kontakt Teknisk Chef i Disko Line:
Kent Stenner Henriksen
ksh@diskoline.gl
+45 5388 4231

Om Disko Line

Disko Line blev etableret i 2004 og har siden udviklet sig fra et lille rederi med ét skib til Grønlands største passagerrederi med 18 skibe og en kapacitet fra 6 til 113 passagerer. Disko Line udfører i dag rutesejlads for Selvstyret samt turistsejlads under søsterselskabet Disko Line Explorer. Desuden charter Disko Line skibe ud til specialopgaver og private ture.

Disko Line er et velfunderet grønlandsk selskab med en engageret og rutineret medarbejderstab med stort lokalkendskab til sejlads i de grønlandske farvande. Vores fornemste opgave er at holde Grønlands byer og bygder i Diskobugten, Midt- og Sydgrønland forbundet således at befolkningen og turismen får bedre kår at rejse under. Vores værdier bygger på sikkerhed, service, brugervenlighed, respekt og punktlighed.

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,