Cosco overvejer børsnotering i London
Kinas største rederi, Cosco Shipping, overvejer ifølge flere kilder at gå på London Stock Exchange for at hente ny kapital. Det skal angivelig ske via udstedelse af global depository receipts (GDR). Rederiets aktier er i dag noteret på børserne i Hong Kong og Shanghai.
Oplysningen om de kinesiske planer er ikke bekræftet at rederiet.
Ifølge kilderne vil det af politiske årsager være bedre for rederiet at gå på børsen i London, frem for f.eks. New York.
Udstedelse af GDR’er i London vil bringe det kinesiske rederi tættere på investorer, der i dag ikke er indstillet på at handle via børserne i Hong Kong og Shanghai. For London Stock Exchanges vedkommende er man - set i lyset af Brexit - meget interesseret i at udvide sit marked.
Cosco råder over verdens tredjestørste flåde af containerskibe, og er derudover bl.a. aktiv indenfor havnedrift.
Redaktionen