Containerskib kæntret i Iskenderun
Det 4.281 DWT store containerskib Sea Eagle kæntrede natten til lørdag i den tyrkiske havn Iskenderun under losning. Et større antal personer befandt sig på kajen, da en kran løftede en container af skibet - hvorefter skibet med det samme fik slagside.
Der gik kun få minutter indtil Sea Eagle, der er indregistreret i Togo, kæntrede helt, og lagde sig på siden i havnebassinet.
Ingen personer kom til skade ved ulykken der jan ses på videoen herunder.
De tyrkiske myndigheder har nu udlagt flydespærringer rundt om det kæntrede skib.
Redaktionen