Containerrederier har øget deres rettidighed
På trods af stigende problemer med ventetid ved havne i Nordamerika, Nordeuropa og Asien steg containerrederiernes rettidighed i september. Det viser nye tal fra SeaIntel Global Liner Performance Report.
Ifølge rapporten blev den globale schedule reliability forbedret fra 71 procent i august til 73,1 procent i september.
Helt i top blandt containerrederierne lå Maersk Line, Hamburg Süd og CSAV med en pålidelighed på hhv. 84,5 procent, 80,8 procent og 77,4 procent. Blandt de 20 største containerrederier klarede MOL, OOCL og NYK sig dårligt.
Evergreen, COSCO og MOL var de tre rederier der forbedrede deres punktlighed mest i september - det skete med hhv. med 5, 4,5 og 4,2 procentpoint.
Det fremgår af rapporten at flere rederier har sat skibenes hastighed op til fuld kraft i et forsøg på at indhente forsinkelser fra havne med lang ventetid
Kilde: Seaintel