Containerrederier er fortsat under pres
Den lave økonomisk vækst sætter sine spor på containerskibsfarten. Mens efterspørgslen på containertransport kun voksede med 0,5 procent i første kvartal, var der i andet kvartal tale om en vækst på to procent sammenlignet med andet kvartal sidste år.
Det betyder, at man trods alt godt kan se en positiv udvikling, om end det er i mindre målestok, skriver BIMCO i sin seneste rapport om containerskibsfarten.
På hovedruterne fra Østasien til Europa voksede efterspørgslen med 1,4 procent i de første fem måneder af året sammenlignet med samme periode sidste år. Alle vækstindikatorer har i årets første fem måneder vist en begrænset efterspørgsel, men dog med store variationer. For eksempel viser BIMCO’s egne data for den amerikanske import til vestkysten en vækst på 3,6 procent i første halvår sammenlignet med første halvår i 2015.
På udbudssiden har den samlede flåde af containerskibe nu passeret 20 millioner TEU. Flåden var pr. 9. august i år vokset 1,5 procent på årsbasis. 85 enheder med en samlet kapacitet på 598.000 TEU blev således leveret, mens kun 92 enheder med en samlet kapacitet på 303.000 TEU forlod flåden for at blive hugget op.
Kilde: BIMCO