Color Line hjemsender 700 medarbejdere
Som følge af nye norske coronakrav tager Colorline to af rederiets store færger - Color Magic og Color Fantasy - midlertidigt ud af drift. Begge færger sejler på ruten mellem Oslo og Kiel. Som en konsekvens sender mere end 700 ansatte hjem.
Color Magic forlader ruten den 29. december, Color Fantasy den 10. januar.
”Desværre har vi ikke mulighed for at opretholde en bæredygtig drift mellem Norge og Tyskland efter at regeringen har indført nye og strammere coronakrav”, siger Trond Kleivdal, koncernchef i Color Line.
I samme periode vil Color Line øe frekvensen til fragtfærgen Color Carrier til tre ugentlige rundture på ruten mellem Oslo og Kiel, sådan at rederiet opretholder det samfundskritiske fragttilbud til kunderne.
Rederiet har allerede taget Color Viking midlertidig ud af drift på Sandefjord-Strømstad ruten, hvilket har medført hjemsendelse af 100 medarbejdere. Ruten besejles nu alene af Color Hybrid med to rundture om dagen.
Til Danmark fortsætter Color Line med at besejle ruterne mellem Hirtshals og hhv. Kristiansand og Larvik.
Redaktionen